I 1959 anlægger USA den hemmelige base Camp Century under Grønlands indlandsis. Otte år senere forlader de basen i den tro, at den for evigt vil være begravet under ismasserne.
I dette forløb kan du komme ned i basen. Her skal du udforske tunnellerne i Camp Century i jagten på svar. Du vil blive klogere på den kolde krig og forholdet mellem Danmark, Grønland og stormagterne.
Oplevelsen er lavet til udskolingen i folkeskolen men kan også ses af alle andre.
Du skal bruge en PC eller MAC og have installeret en Chrome browser i incognito mode (privat indstilling) for at få den bedste oplevelse.
Oplevelsen kan også ses på Alinea, hvor der er tilhørende lærervejledning og andet undervisningsmateriale.